I den russisk ortodokse kirke er der tradition for at samle aftenmessen lørdag aften og morgenmessen søndag morgen til én lang messe lørdag aften og nat - en Vesper. Denne består af flere forskellige led, eksempelvis meditation, tak-sigelse og lovprisning. Helt tilbage fra middelalderen har bestemte salmer været tilknyttet disse led og været en vigtig del af messen. Det er fra dette repertoire, at Rachmaninoff har fundet tekster og inspiration til sin Vesper.
Musikken i en aftenmesse er ofte af en rolig og mediterende karakter, der er med til at understrege den stille stemning i en svagt oplyst kirke. I modsætning hertil står morgenmessens hyldestmusik til den nye dags solskin. Derfor indeholder den ortodokse vesper begge typer musik - først en aftenafdeling og siden en morgenafdeling - og således en stor rigdom på kontrast. En selvfølge er, at der synges a cappella, idet ortodoks tradition ikke tillader brugen af instrumenter i kirkelig sammenhæng, men kun den rene stemmes lovsang.
Rachmaninoff komponerede musikken i 1915 og dedicerede den til Stepan Smolensky, som fra 1886 til 1901 var leder af en skole i Moskva, hvor der blev undervist i den ortodokse liturgiske sang. Smolensky opfordrede ivrigt komponister til at skrive ny kirkemusik i tilknytning til traditionen, og han har øjensynligt haft stor indflydelse på Rachmaninoff.
Den helt naturlige tilgang til kirkemusikken havde Rach-maninoff ikke. Han var ganske vist en regelmæssig kirkegænger, men havde sit musikalske udgangspunkt i den sene russiske romantik - Tjajkovskij og Rimskij-Korsakov. Derfor er hovedelementet i hans kirkemusik en gengivelse af atmosfæren og stemningen under messen. Hans musikalske understregning af teksten er særdeles velovervejet og grundig, men der er tale om en meget subjektiv tolkning af budskaberne. Dette bevirkede på den ene side en kritisk holdning blandt veletablerede musikere med tilknytning til den ortodokse kirke, men betød på den anden side et friskt pust i retning af en mere følelsesladet og personligt præget kirkemusik.
Rachmaninoffs Vesper består af tolv satser, der altid synges i
sammenhæng. Hertil kommer to små satser, nr. 13 og nr. 14, der egentlig
skal byttes ud hver anden uge - her er de indsunget successivt. Værket
slutter med nr. 15, en hyldest til Jomfru Maria.
Vesper – om satserne
1. Kom, lad os tilbede GUD
Priidíte, pokloñimsia
Tæppet bag de hellige døre trækkes fra. Dørene åbnes, og præsten træder
ind og afbrænder i tavshed røgelse for menigheden. Foran ham går en
anden gejstlig, og sammen symboliserer de, at Helligånden bredte sin
kraft over vandene i tidernes morgen. Derefter fremsiges velsignelsen,
som følges af en opfordring til at tilbede, stigende både i intensitet
og volumen. Ofte synges teksten blot af en enkelt præst, men her
fremføres den seksstemmigt og til sidst ottestemmigt af hele koret.
2. Min sjæl, lov Herren
Blagosloví, dushé moyá, Ghóspoda
Dette er en meget afkortet version af salme 103(104), som ofte afsynges
under en Vesper i sin fulde længde. Salmen omhandler skabelsen, og under
salmen afbrændes røgelse i hele kirken.
3. Velsignet være det menneske
Blazhén muzh
Dette er også en forkortet salme. Grundlaget er salme 1, som begynder
den første salmekatisma i den ortodokse gudstjeneste. Derudover er der
et omkvæd bestående af tre “Alleluía”. Denne sats erstatter oplæsningen
af salme 1 til 8 i deres fulde længde. Under en katisma er det tilladt
at sidde, hvorimod den normale måde at tilbede på i den ortodokse kirke
er stående.
4. Du lys af den udødeliges
Svéte tíhiy
Hymnen til aftenens lys er en af de ældste salmer i den ortodokse kirke.
Den efterfølger de såkaldte “lys-salmer”, som afsynges mens lysene i
kirken tændes. Der-efter træder præsten og den gejstlige med røgelse ind
i det helligste område i kirken.
5. Herre, nu lader du din tjener gå bort
Nïñe otpushcháyeshï
Dette er et højdepunkt i aftenmessen. Satsen bygger
på sangen om Gamle Simeon, da han modtog Kristus i templet i opfyldelse
af Moseloven (Lukas kap. 2: 29-32) Dette stykke har særlig betydning for
ortodokse kristne, da det bliver oplæst af præsten, hver gang et barn
modtages i kirken. Præsten sætter derefter barnet på jorden, og
forældrene kommer og samler det op.
Ikke fra præstens hånd, men fra jorden, fra hvilken alt
er skabt.
6. Vær hilset, du benådede, Maria
Bogoróditse Dévo
Denne hymne til Kristi Moder gentages mange steder i den ortodokse
tilbedelse. Her synges den tre gange, hvorefter præsten fremsiger en
velsignelse, som indvarsler afslutningen af aftenmessen. Dørene til det
hellige lukkes, og lysene i kirken slukkes.
7. De seks salmer
Sláva v vïhñih Bógu
Koret synger for at hylde Gud, før de seks sidste salmer læses op.
Salmerne beskriver menneskets følelse af fortabthed, uddrevet fra
paradiset og Gud. I halvmørket i kirken er der helt stille.
8. Halleluja! pris Herrens navn
Hvalíte ímia Ghospódñe
Under denne sats tændes lysene igen, og præsten afbrænder atter røgelse
i hele kirken. Mennesket genforenes med Gud gennem proklamationen af
Kristi
genopstandelse.
9. Lovet være du, o Herre
Blagosloveén yesí, Ghóspodi
Denne salme, som kaldes Evlogitaria, består af flere vers, der omhandler
Kristi genopstandelse, imellem hvilke omkvædet “Velsignet være du, o
Herre” kommer.
10. Nu har vi set Kristi opstandelse
Voskreséñiye Hristóvo vídevshe
Denne salme afsynges umiddelbart efter oplæsningen af morgenens
evangelium. Under sangen bringes evangeliebogen ind midt i kirken for at
menigheden kan ære og kysse den. Evangeliebogen betragtes som et ikon og
behandles herefter.
11. Min sjæl højlover Herren
Velíchit dushá Moyá Ghóspoda
Den almindelige salme Maria, Guds Moder synges, men mellem hvert vers
fremfører koret som et slags omkvæd et hyldestvers til hende. Det
omhandler paradokset, at Jomfru Maria indeholdt Gud, som ikke kan
indeholdes af noget. Derfor er hun mere rummelig end himmeriget. “Mere
ærefuld end keruberne, og uden sammenligning mere storartet end
seraferne...”
12. Ære være gud i det højeste
Sláva v vïshñih Bogú
Til fester og lørdag aften synges denne salme under stor højtidelighed
efter at præsten har messet “Æret være Herren, som har vist os lyset”.
Under en Vesper vil denne sang falde sammen med daggry.
13. I dag er frelsen kommet til jorden
Dñes spaséñiye
Den Ortodokse Kirke har et musikalsk system bestående af otte toner,
baseret på tonesystemet brugt af kirkerne i det tidligere Byzantinske
Rige. Disse otte toner bruges ugevis i forlængelse af hinanden. Denne
sats synges, når den fremherskende tone i den pågældende uge er tone 1,
3, 5 eller 7.
14. Du rejste dig fra graven
Voskrés iz gróba
Denne sats synges, når den fremherskende tone er tone 2, 4, 6 eller 8.
15. Til dig, som leder de sejrende
Vzbránnoy voyevóde
Dette er en hyldestsalme til Jomfru Maria. Egentlig indgår denne tekst
hverken i aften- eller morgenmessen, men er efter traditionen blevet
føjet til en Vesper.
Copenhagen Oratorio Choir har indspillet
hele Vesperen.
Klik her for at læse mere om
indspil-ningen og høre eksempler på satserne.
Sergei Rachmaninoff
Sergei Rachmaninoff – (1873-1943)
Sergei Vasilyevich Rachmaninov blev
født den 20. marts 1873 på bedstefor-ældrenes gods i Oneg nær ved Semyonovo i Rusland.
Allerede som ganske lille var Rachma-ninoff god til at spille klaver og fik under-visning af sin mor. Som 4-årig kunne han spille små klaverstykker og læse noder fra bladet, og som 7-årig kunne han akkompagnere sange af Schubert.
Rachmaninoffs trygge liv på godset endte brat, da faderen i 1882 mistede hele familiens formue og ejendom på nogle tvivlsomme investeringer. Rachmaninoff blev sendt til Sct. Petersborg, hvor han blev optaget på konservatoriet som stipendiat. Her boede han hos forskellige slægtninge, men det gik ikke så godt på konservatoriet og i 1885 var han ved at blive smidt ud, fordi han ikke kom til timerne. Moderen ville dog ikke lade den unge Rachmaninoffs talenter gå til spilde og lod ham derfor spille for den ældre fætter Aleksander Ziloti, som var en kendt dirigent og pianist. Dette resulterede i, at Rachmaninoff blev sendt til Moskva for at modtage undervisning af den kendte klaverpædagog Nikolai Zverev.
Zverevs undervisning var streng og per-fektionistisk, og han tillod
ikke, at der blev spillet forkert i et forberedt stykke. Havde det ikke
været for Zverevs disciplinerede undervisning, ville Rachmaninoff næppe
være blevet en af det forrige århundredes klavervirtuoser. Samtidig med
klaver-undervisningen hos Zverev modtog Rach-maninoff undervisning på
konservatoriet i Moskva, hvor han lærte de forskellige satstekniske
discipliner af bla. Arenskij og Tanejev. I 1889 fik Rachmaninoff nok af
Zverevs tyranni, og han flyttede ud til sin tante Varvara Satina, hvor
han mødte sin senere hustru Natalia Satina. Det var her på familien
Satins gods, at han begyndte arbejdet på sin klaverkoncert nr. 1 i
fis-mol.
I foråret 1892 blev han færdig på konser-vatoriet og vandt en guldmedalje
for sit afgangsprojekt, den en-aktede opera Aleko. I tiden derefter steg
hans popu-laritet og berømmelse både som pianist og komponist. Den øgede
opmærksom-hed med efterfølgende succes’er og fias-koer drev den unge
usikre Rachmaninoff ud i svære depressioner. Specielt den dårlige
modtagelse af hans 1. symfoni i d-mol (1895) førte ham ud i en så stor
krise, at han ikke skrev noget i tre år. Han fik hjælp af psykiateren
Nikolay Dahl, og i 1901 færdiggjorde han sin succesfulde 2.
klaverkoncert i c-mol, som han tilegnede Dahl. Denne medgang gav
Rachmaninoff ro, så han kunne koncentrere sig om at komponere, og de
næste 15 år blev de mest frugtbare i hans liv som komponist.
Under de russiske uroligheder i 1905 var Rachmaninoff dirigent på Bolsjoj teatret, som han dog forlod i 1906 for at rejse til Dresden med sin familie. Her skrev han tre større værker: Den 2. symfoni i e-mol (1907), det symfoniske digt De dødes ø (1909) og den 3. klaverkoncert i d-mol (1909).
I de følgende år kastede Rachmaninoff sig over den russiske kirkemusik, trods sit lidt anspændte forhold til den russisk ortodokse kirke. Hans første liturgiske værk blev Sct. Johannes Chrysostomos-liturgi (1910), der skulle blive forløberen for hans Vespermesse i 1915. Forinden komponerede han det store vokal-symfoniske digt Klokkerne (1913); hans fascination af klokker kommer også til udtryk i dele af Vesperen.
Ved den Russiske revolution i 1917 emigrerede Rachmaninoff til USA,
hvor han levede resten af sit liv. Det blev en hård tid med lange
opslidende koncert-rejser, der lagde en dæmper for hans
komponistvirksomhed. Det blev dog til
et par betydelige værker: Rapsodi over et tema fra Paganini (1934) og
den 3. symfoni i a-mol (1936). Rachmaninoff døde i USA i 1943.